3 missede opkald en mandag eftermiddag fra din gynækolog er aldrig gode tegn…
Vi hører jo altid om andre der bliver syge, det sker jo aldrig for os selv…
Når det så sker, bliver vi som mennesker først i praktik, fornægtelse, så informations søgende, så forundret og ked af det. Vi har dog også et fantastisk urinstinkt som overlevelses vilje og vil gøre alt hvad vi kan for at det ikke skal slå os ud, styre os og slå os ihjel.
Mandag den 21. februar startede med en fuldt booket kalender med klienter fra 10 – 18 efter en uges skøn vinterferie på ski i Nordsverige. Min private telefon er altid lydløs når jeg er i klinikken, så jeg havde ikke hørt min gynækolog havde forsøgt at få fat i mig omkring kl. 16:30, da jeg var travlt optaget af klienter.
Min gynækolog havde endda prøvet 3 gange…
Jeg er en kvinde på 51 og i overgangsalder og min menstruation stoppede fra den ene dag til den anden da jeg var omkring 48 år. Så da jeg pludselig blødte frisk blod i uge 5, var min første tanke; “nåh, der er lidt krampetrækninger tilbage i de gamle æggestokke…”
Jeg er altid meget nysgerrig anlagt, så tjekkede lige blødninger efter at man er gået i overgangsalder… Der stod søg læge!
Min egen læge havde en akut tid dagen efter og han sagde det nok ikke var noget, men det skulle undersøges, så en akut henvisning til gynækolog blev sendt afsted.
Allerede ugen efter i uge 6, var jeg til min faste gynækolog, hun lavede en scanning, undersøgte mig og tog en podning i min livmoder. Hun sagde det nok ikke var noget…
Jeg tog på vinterferie og stod på ski en uge med min familie og havde en fantastisk uge og havde glemt at jeg havde været til gynækolog og skulle have svar på min test.
Så den mandag aften var der så også en besked i min e-boks fra gynækologen at jeg asap skulle ringe næste morgen og få en akut tid…
Jeg sov ikke meget den nat mellem mandag og tirsdag. Næste morgen skulle jeg så vente på at gynækologens telefontid åbnede kl 9, sekretæren kunne intet sige i telefonen, det må de jo ikke, så jeg fik en akut tid imellem dagens klienter.
Allerede omkring kl 10 sad jeg i venteværelset, med tanker flyvende til alle scenarier…
Da jeg kom ind til min læge, var hun lidt bleg og startede samtalen “Jeg er er i chok, jeg regnede ikke med at der var noget, men…
Du har kræft i livmoderen og den skal fjernes, hospitalet vil nok spørge om du vil have fjernet æggestokke og æggeledere samtidigt…”
Hvordan jeg selv reagerede; “Nåh, det var da noget lort, men hvordan er prognosen og skal jeg have kemo etc.?”
Jeg er næsten altid løsningsorienteret og går i praktik mode og mine tanker gik i et drive af hvad gør jeg med klinikken, hvem skal informeres, hvor længe skal jeg være sygemeldt…
Intet i mit hoved gik på sygdom og slet ikke på hvad det var for en sygdom, mit hoved gik kun på praktik, det her kan fixes og er ikke en undergang.
Ja, jeg ved det, altid andre først…
Min klinik åbner kl 13 om tirsdagen og min mand arbejdede hjemme, så jeg kørte lige hjem og informerede ham… Det gik ikke så godt, min klippe, min stærke mand og min livline brød lidt sammen og græd. Jeg måtte lige trøste ham, at det ikke var en dødsdom og forklare forløbet etc.
Jeg synes ikke, at jeg kunne aflyse mine klienter den dag og kørte i klinikken.
Jeg mødte min skønne forretningspartner og informerede ham, da jeg jo på et tidspunkt skulle sygemeldes, igen en stærk og skøn mand, der ligeledes blev en del chokeret og ked af det. (han fortalte mig senere, at da han kom hjem og talte med sin kone, måtte han også tørre et par tårer væk.)
Jeg kunne godt mærke at mine tanker var et andet sted den dag og jeg må derfor undskylde til de klienter jeg behandlede den dag, jeg var ikke lige mit normale selv…
Da jeg landede hjemme kl 19:30, kom jeg hjem til en syg mand og søn med snot, hoste… etc. De 2 blev sendt afsted til en pcr test!
Næste morgen kom deres svar… Positiv med Corona…
F… – var ligesom min første tanke! 2 år har vi holdt os væk fra den lortevirus, hvorfor så lige nu?
Nu måtte jeg arbejde hurtigt og aflyse alle klienter den uge, jeg har heldigvis de mest forstående klienter og jeg er dem yderst taknemmelig.
Om formiddagen fik jeg en opringning fra Herlev Sygehus. Jeg skulle til opstartende samtale 1. marts og operation 2. marts…
Alle mine fordomme om forsinkelse og ineffektivitet af sygehusvæsnet blev lige der gjort til skamme…
Samme eftermiddag blev min operation dog flyttet til mandag den 7. marts, da der var en anden patient, som havde ventet længere end mig pga. Corona, skulle til nu!
Jeg var til aftalte samtale hos overlægen, blev igen undersøgt, fik taget nye prøver. En samtale med en sygeplejeske om forløbet, praktik og udlevering af Dulcolax.. (til tømning af tarme inden operation) Talt med en anæstesilæge om operationsforløbet og fik taget en EKG samt blodprøver.
I alt 3 timer på Herlev sygehus, og for en kvinde som mig der kun har været på hospitalet for at føde mine 2 børn, så er det nyt område jeg træder ind i.
Samtalen med overlægen gik super, meget rolig, informerende og 2 søde sygeplejersker, det bedste er at lægen mente jeg var ung… og spurgte mig hvorfor jeg nu havde fået kræft?
“Øhh, det ligesom dig der er læge, så det må du jo vide?” var så min respons…
Der var ingen faktorer som kunne sætte mig i risikogruppen, som alder, rygning, alkohol, stoffer, medicin eller lign. Det eneste der kunne give en faktor, var at jeg var i overgangsalderen, overvægtig og at mine kosttilskud som Soyaprotein kan trigge Østrogen niveauet til at danne cancerceller.
Jeg fik så forbud med at spise/drikke noget som helst kosttilskud inden operationen, som fiskeolie, min elskede aloe vera og især min OA pille med soyaprotein…
Jeg fik en kort samtale med anæstesilægen og igen, jeg er åbenbart ung?
I livmoderkræftgruppen er jeg så ung, de plejer at se dem lidt ældre. Ingen overraskelser hvad der skal ske under operation og narkose. Tjek af EKG og blodtapning gik mindst godt, jeg måtte vente en time på at komme til. Det er heller ikke fedt at ligge et koldt og sterilt sted og skulle hive brystkassen og bryster ud i det fri. Få en masse ledninger sat på rundt omkring for at kunne måle i 2 minutter ens hjerte. Blodprøve intet problem, jeg er bloddonor normalt.
Lidt træt efter alle indtryk, så jeg tog en morfar på sofaen da jeg kom hjem.
48 timer før operationen skulle jeg til coronatest på Herlev. Så lørdag middag hvor hospitalet er vildt stille, fik jeg taget en pcr-test! Positiv!!!
Ikke godt, jeg har åbenbart samtidigt med min søn & min mand hjemme, haft Corona uden voldsomme symptomer…
Virus kan ses i testen op til 8 uger efter…
Når man er i en kræftpakke, venter man ikke 8 uger! Så jeg fik min operation flyttet en uge til mandag den 14. marts med en telefonsamtale med min 4 dage før omkring mine symptomer…
Jeg er nu clearet og skal opereres som planlagt 14. marts 2022…
Tak for at følge med – jeg vender retur med mere efter min operation.
